Artikel

Førstehjælp til øjnene

I tilfælde af en ulykke er det vigtigt at påbegynde skylningen inden for de første sekunder. Det er også vigtigt at foretage en effektiv skylning med en rigelig væskestrøm. Væsken bør også være bufret, dvs. virke neutraliserende på stænk af alkalier (f.eks. lud) og syrer (f.eks. batterisyre).

Derfor er Cederroth Øjenskyl udformet, så den åbnes, samtidig med at den bliver drejet ud af holderen. Den har en øjenkop, der sikrer optimal væskestrøm, og indeholder en skyllevæske med den rette sammensætning.

Cederroth Øjenskyl har generelt en stærkere neutraliserende effekt på stænk af alkalier end på syrer. Derudover fås Cederroth Øjenskyl i forskellige udformninger med forskelligt tilbehør, som gør det muligt at placere den, så den altid er let tilgængelig og altid klar til brug.

  • Funktionelt design
  • Gode skylleegenskaber
  • Hurtig og nem at åbne
  • Fleksibel placering
  • Grundig skylning
  • Støvbeskyttet øjenkop
  • Bufret væske

Øjenskyllekursus

De mest almindelige øjenskader er forårsaget af støv, snavs eller stænk fra ætsende kemikalier. Her kan du lære, hvordan du skal handle, hvis du eller nogen i din nærhed får et farligt stof i øjnene.

Sådan gør du for at standse en ætsningsskade:

  1. Påbegynd skylningen hurtigt. Virkningen er størst i de første sekunder.
  2. Skyl meget. Øjet skal være åbent, mens du skyller det.
  3. Skyl længe. Skyl i mindst 15 minutter. Brug flere flasker øjenskyl, og fortsæt med at skylle ved en fastmonteret øjenskylanordning. Søg lægehjælp, og tag flere flasker med til at skylle med under transporten til hospitalet.

Er der sket en ulykke med kalkholdige stoffer (cement, beton eller kalk), kan man roligt skylle med Cederroth Øjenskyl, eftersom den er 100 % fosfatfri.

Forskellige ætsningsskader

Øjet har en neutral pH-værdi. Når alkalier eller syrer kommer ind i øjet, ændres pH-værdien radikalt, og der opstår ætsningsskader på få sekunder. Alkaliske stoffer er årsagen til de fleste ætsningsskader.

Almindelige årsager til skade: Eksploderende batterier, stænk fra lud, cement, kalk, maskinopvaskemidler, visse rengøringsmidler, ammoniak, affedtningsmidler, farve, maling, malersoda og lim. Metalspåner, snavs og støv skal også vaskes væk med det samme for ikke at sætte sig fast i øjet.

Red øjnene med en bufret øjenskyllevæske

Cederroths øjenskyl er boratbufret. En buffervæske kan beskrives som en støddæmper, der har en evne til at modstå pH ændringer, når der tilføres stærk syre eller base. Med en bufret øjenskyllevæske genoprettes øjets naturlige pH-værdi hurtigere og mere effektivt end med en normal saltvandsopløsning.

Øjenskyl produkter

Relaterede artikler